tirsdag den 30. juni 2009

Anti-'anti-dig'-kampagne!

Min sidste post var lidt tarvelig. Ikke nok var det et udtryk for dovenskab, men det var dovenskab forklædt i spidsfindighed. Og hvis der er noget jeg ikke er, så er det spidsfindig. Så faktisk er det dovenskab forklædt i spidsfindighed forklædt i løgn... eller omvendt.

Anyways, her er jeg så tilbage med et forsøg på at poste noget ordentligt. Man bliver jo så inspireret af at læse information jason ... og selvfølgelig af at være sammen med søde Marie over en kop (overpris) kaffe. Hvis hun læser det her ville hun nok føle sig meget udsat (jeg mangler det helt rette ord), men alt er i god mening, så jeg håber hun tilgiver mig.

Vi sad i går og snakkede om hvor dovne vi er, og hvordan vi aldrig fik noget gjort, og hvordan vi bare spildte tiden på at lave ingenting. Faktisk er det mest mig der er doven. Jeg synes Marie er sindssygt aktiv og produktiv, men man er vel ens egen væreste dommer... dømmer? Jeg føler mig lidt verbally challanged i dag, kan jeg mærke.

Men i hvert fald, kom jeg sådan lidt til at tænke på hvorfor det egentlig er man bare sådan... ja, ikke laver noget.

Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at det er fordi jeg er bange for at fejle. Jeg er lidt af en perfektionist, og vil gerne gøre de ting jeg gør ordenligt og godt eller slet ikke. Det ender tit med det sidstnævnte. Hvis jeg ikke er bedst til noget, så ser jeg ligesom ikke pointen i at gøre det. Det er måske lige en overdrivelse, men sådan føler jeg nogle gange det er. Igen, måske er jeg bare doven og ikke gider noget, der rent faktisk involverer aktiv deltagelse.

Og hele min tilgang til livet hæmmer mig lidt. Jeg undgår med vilje at læse for hårdt til eksamen, for at have en undskyldning, hvis nu jeg ikke klarer mig så godt. Tænk engang hvis jeg havde gjort mig umage... så havde jeg aldrig dårlig samvittighed over at klare mig godt i studiet. Noget jeg altid har, desværre.

Det får mig til at tænke på endnu en af de mange ting Marie og jeg snakkede om i går. Hun siger, at hun kun klarede sig godt i gymnasiet fordi hun var flittig og at det slet ikke havde noget med intelligens at gøre, for intelligent, det var hun ikke. Det kunne jeg ikke lide at høre... jeg mener, det er ikke altid vi har de samme meninger (dvs jeg mener jeg har ret i noget og hun ikke har :p), men jeg har da altid set op til hendes måde at tænke og begå sig på. Er flittighed ikke også en slags intelligens? Jeg mener... at være det modsatte er jo dumt. Desuden, så kommer man ikke så langt som hende, hvis ikke man er intelligent. Så jeg synes det var lidt synd, at hun gik og troede sådan om sig selv.

Og hvorfor skal man også hele tiden nedgøre sig selv? Er det ikke nok med andre gør det? Hvorfor skal man slutte sig til deres 'anti-dig'-kampagne? Det gider jeg ikke mere. Og det vil jeg heller ikke have Marie gør længere. Jeg fortalte hende da også, at jeg bestemt syntes, at hun var rigtig intelligent, men jeg tror ikke, hun troede på det. Måske skal mit næste projekt at få hende til at tro det? Jeg kan være ret overbevisende, så mon ikke det lykkes?

-smørblomst.

mandag den 29. juni 2009

Quickie

eksamen: 12
fødselsdag: sushi, kanalrundfart, is fra vaffelbageren
sommerprojekt: rydde ud i klædeskabet, lær et nyt skill... fan kick?, få styr på speciale
næste rejsemål: disney world i september