Mit liv er et stort rod:
* Jeg mangler så meget på mit speciale. Jeg er cirka en måneds arbejde væk fra at blive færdig, men jeg har kun 7 dage tilbage.
* Jeg har ingen kæreste.
* Jeg har intet hjem.
* Jeg er svag og flabby fordi jeg ikke har tid til at træne
* Mine støvler er ikke vandtætte, hej kolde tæer.
* Min ryg er ved at slå mig ihjel.
* Jeg er træt, udkørt og lettere deprimeret.
... men jeg tænker hele tiden, hey- det kunne være værre.
mandag den 8. februar 2010
onsdag den 14. oktober 2009
Florida-tur pt. 1
Der er så mange ting, jeg ville have postet om, men ikke fik gjort. Det med min fødselsdag gik ligesom lidt i vasken...(har dog taget billederne) og samme med mine planer om at lave et indlæg om at have boet i lejligheden et helt år. Det må vente. Lige nu vil jeg poste om noget der stadig er meget aktuelt, nemlig Florida-turen. Vi kom hjem i går. Det var en lang og god tur, der startede lidt skævt. Vil ikke skrive for meget om det... billederne siger det vel bedre end jeg kan :)
... anden del følger... når jeg har fået "fremkaldt" billederne :)
... anden del følger... når jeg har fået "fremkaldt" billederne :)
tirsdag den 7. juli 2009
En lille en
Jeg ville gerne bare skrive en lille hurtig en. Bare en lille en som en token "ih, hvor har jeg en masse overskud og tid til at gøre ting, jeg har lyst til"-post, for det har jeg i virkeligheden ikke. Det hele går bare op i arbejde, oprydning og kollapse i seng sent om aftenen, for at stå tidligt op og gentage det hele igen.
Mit liv er lidt kedeligt for tiden med hensyn til kreativ udfoldelse og variation. Men efter på fredag, så skal det nok blive bedre. Jeg lover mig selv, ikke at udsætte ting mere, så de indhenter mig med en ond vengence. Jeg gider det simpelthen ikke mere. Men det siger jeg jo hele tiden til mig selv... jeg ville ønskem, jeg kunne holde de løfter, jeg lover mig selv. Jeg fortjener det, trods alt.
Så, for at få mig selv i bedre humør, sætter jeg et random billede op.
Jeg har længe villet sætte billeder op på mit blog, for at gøre det mere spændende for min to læsere, (mig og bob... måske Christina) så det her, synes jeg, er en god start :) Det kunne også være mit nye kreative projekt... altså at inkludere billeder her. Ikke fordi det er så kreativt, men det er en start :)
Næste gang vil jeg skrive en lille post om min b-day booty... Hvis jeg kan få taget mig sammen til det :)
Mit liv er lidt kedeligt for tiden med hensyn til kreativ udfoldelse og variation. Men efter på fredag, så skal det nok blive bedre. Jeg lover mig selv, ikke at udsætte ting mere, så de indhenter mig med en ond vengence. Jeg gider det simpelthen ikke mere. Men det siger jeg jo hele tiden til mig selv... jeg ville ønskem, jeg kunne holde de løfter, jeg lover mig selv. Jeg fortjener det, trods alt.
Så, for at få mig selv i bedre humør, sætter jeg et random billede op.
Jeg har længe villet sætte billeder op på mit blog, for at gøre det mere spændende for min to læsere, (mig og bob... måske Christina) så det her, synes jeg, er en god start :) Det kunne også være mit nye kreative projekt... altså at inkludere billeder her. Ikke fordi det er så kreativt, men det er en start :)
Næste gang vil jeg skrive en lille post om min b-day booty... Hvis jeg kan få taget mig sammen til det :)
tirsdag den 30. juni 2009
Anti-'anti-dig'-kampagne!
Min sidste post var lidt tarvelig. Ikke nok var det et udtryk for dovenskab, men det var dovenskab forklædt i spidsfindighed. Og hvis der er noget jeg ikke er, så er det spidsfindig. Så faktisk er det dovenskab forklædt i spidsfindighed forklædt i løgn... eller omvendt.
Anyways, her er jeg så tilbage med et forsøg på at poste noget ordentligt. Man bliver jo så inspireret af at læse information jason ... og selvfølgelig af at være sammen med søde Marie over en kop (overpris) kaffe. Hvis hun læser det her ville hun nok føle sig meget udsat (jeg mangler det helt rette ord), men alt er i god mening, så jeg håber hun tilgiver mig.
Vi sad i går og snakkede om hvor dovne vi er, og hvordan vi aldrig fik noget gjort, og hvordan vi bare spildte tiden på at lave ingenting. Faktisk er det mest mig der er doven. Jeg synes Marie er sindssygt aktiv og produktiv, men man er vel ens egen væreste dommer... dømmer? Jeg føler mig lidt verbally challanged i dag, kan jeg mærke.
Men i hvert fald, kom jeg sådan lidt til at tænke på hvorfor det egentlig er man bare sådan... ja, ikke laver noget.
Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at det er fordi jeg er bange for at fejle. Jeg er lidt af en perfektionist, og vil gerne gøre de ting jeg gør ordenligt og godt eller slet ikke. Det ender tit med det sidstnævnte. Hvis jeg ikke er bedst til noget, så ser jeg ligesom ikke pointen i at gøre det. Det er måske lige en overdrivelse, men sådan føler jeg nogle gange det er. Igen, måske er jeg bare doven og ikke gider noget, der rent faktisk involverer aktiv deltagelse.
Og hele min tilgang til livet hæmmer mig lidt. Jeg undgår med vilje at læse for hårdt til eksamen, for at have en undskyldning, hvis nu jeg ikke klarer mig så godt. Tænk engang hvis jeg havde gjort mig umage... så havde jeg aldrig dårlig samvittighed over at klare mig godt i studiet. Noget jeg altid har, desværre.
Det får mig til at tænke på endnu en af de mange ting Marie og jeg snakkede om i går. Hun siger, at hun kun klarede sig godt i gymnasiet fordi hun var flittig og at det slet ikke havde noget med intelligens at gøre, for intelligent, det var hun ikke. Det kunne jeg ikke lide at høre... jeg mener, det er ikke altid vi har de samme meninger (dvs jeg mener jeg har ret i noget og hun ikke har :p), men jeg har da altid set op til hendes måde at tænke og begå sig på. Er flittighed ikke også en slags intelligens? Jeg mener... at være det modsatte er jo dumt. Desuden, så kommer man ikke så langt som hende, hvis ikke man er intelligent. Så jeg synes det var lidt synd, at hun gik og troede sådan om sig selv.
Og hvorfor skal man også hele tiden nedgøre sig selv? Er det ikke nok med andre gør det? Hvorfor skal man slutte sig til deres 'anti-dig'-kampagne? Det gider jeg ikke mere. Og det vil jeg heller ikke have Marie gør længere. Jeg fortalte hende da også, at jeg bestemt syntes, at hun var rigtig intelligent, men jeg tror ikke, hun troede på det. Måske skal mit næste projekt at få hende til at tro det? Jeg kan være ret overbevisende, så mon ikke det lykkes?
-smørblomst.
Anyways, her er jeg så tilbage med et forsøg på at poste noget ordentligt. Man bliver jo så inspireret af at læse information jason ... og selvfølgelig af at være sammen med søde Marie over en kop (overpris) kaffe. Hvis hun læser det her ville hun nok føle sig meget udsat (jeg mangler det helt rette ord), men alt er i god mening, så jeg håber hun tilgiver mig.
Vi sad i går og snakkede om hvor dovne vi er, og hvordan vi aldrig fik noget gjort, og hvordan vi bare spildte tiden på at lave ingenting. Faktisk er det mest mig der er doven. Jeg synes Marie er sindssygt aktiv og produktiv, men man er vel ens egen væreste dommer... dømmer? Jeg føler mig lidt verbally challanged i dag, kan jeg mærke.
Men i hvert fald, kom jeg sådan lidt til at tænke på hvorfor det egentlig er man bare sådan... ja, ikke laver noget.
Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at det er fordi jeg er bange for at fejle. Jeg er lidt af en perfektionist, og vil gerne gøre de ting jeg gør ordenligt og godt eller slet ikke. Det ender tit med det sidstnævnte. Hvis jeg ikke er bedst til noget, så ser jeg ligesom ikke pointen i at gøre det. Det er måske lige en overdrivelse, men sådan føler jeg nogle gange det er. Igen, måske er jeg bare doven og ikke gider noget, der rent faktisk involverer aktiv deltagelse.
Og hele min tilgang til livet hæmmer mig lidt. Jeg undgår med vilje at læse for hårdt til eksamen, for at have en undskyldning, hvis nu jeg ikke klarer mig så godt. Tænk engang hvis jeg havde gjort mig umage... så havde jeg aldrig dårlig samvittighed over at klare mig godt i studiet. Noget jeg altid har, desværre.
Det får mig til at tænke på endnu en af de mange ting Marie og jeg snakkede om i går. Hun siger, at hun kun klarede sig godt i gymnasiet fordi hun var flittig og at det slet ikke havde noget med intelligens at gøre, for intelligent, det var hun ikke. Det kunne jeg ikke lide at høre... jeg mener, det er ikke altid vi har de samme meninger (dvs jeg mener jeg har ret i noget og hun ikke har :p), men jeg har da altid set op til hendes måde at tænke og begå sig på. Er flittighed ikke også en slags intelligens? Jeg mener... at være det modsatte er jo dumt. Desuden, så kommer man ikke så langt som hende, hvis ikke man er intelligent. Så jeg synes det var lidt synd, at hun gik og troede sådan om sig selv.
Og hvorfor skal man også hele tiden nedgøre sig selv? Er det ikke nok med andre gør det? Hvorfor skal man slutte sig til deres 'anti-dig'-kampagne? Det gider jeg ikke mere. Og det vil jeg heller ikke have Marie gør længere. Jeg fortalte hende da også, at jeg bestemt syntes, at hun var rigtig intelligent, men jeg tror ikke, hun troede på det. Måske skal mit næste projekt at få hende til at tro det? Jeg kan være ret overbevisende, så mon ikke det lykkes?
-smørblomst.
mandag den 29. juni 2009
Quickie
eksamen: 12
fødselsdag: sushi, kanalrundfart, is fra vaffelbageren
sommerprojekt: rydde ud i klædeskabet, lær et nyt skill... fan kick?, få styr på speciale
næste rejsemål: disney world i september
fødselsdag: sushi, kanalrundfart, is fra vaffelbageren
sommerprojekt: rydde ud i klædeskabet, lær et nyt skill... fan kick?, få styr på speciale
næste rejsemål: disney world i september
onsdag den 27. maj 2009
Dumme Karla
Dumme Karla har ikke opdateret sin blog længe. Egentlig gør det ingenting. Der er ikke mange der læser den, og jeg ved at dem, der gør, sidder ikke og venter spændt på at jeg opdaterer. Så hvorfor skriver Karla overhovedet, spørger du? Jamen, for at opretholde over for sig selv at hun har styr på bare et eller andet.
De sidste par uger har været meget mærkelige. Da vi kom hjem fra USA, yep, vi var lige en tur i DC, var vores bad ikke færdig, så vi måtte bo hos Jespers forældre. Det var ikke et problem som sådan, men det var lidt bøvet, siden jeg havde en housewarming jeg skulle forberede. Badet blev heldigvis færdig nogenlunde så vores gæster kunne lave nummer 1, 2 eller 3 (hvis I ikke ved hvad nummer 3 er, er I velkommen til at spørge).
Så i sig selv, var det ikke et problem, men ved det, at vi ikke kunne være hjemme så meget gjorde at vi er kommet bagud med al ting. Vores lejlighed sejler, tøj venter på at blive strøget, opvasken er ikke til at indhente, køleskabet er fyldt med ting der bare skal smides ud og ja- det hele er bare kaos. Jeg kunne også bare smøge ærmerne op og give den en skalle, men jeg er simpelthen drænet for energi. Jeg kan ikke så meget andet efter at have kommet hjem fra fitness, job og fritidsaktiviteter end at ligge på sofaen og blive gal på alle de dumme mennesker der er på tv. (Det med tv må jeg komme ind op et andet tidspunkt.)
Jeg bliver simpelthen nødt til at have styr på det hele, men jeg føler bare det kommer til at tage et par fridage- igen, noget der er fuldstændig umuligt, da jeg ikke kan leve for det sølle beløb jeg får fra SU. Det hele er bare blah... Så den sidste tid har jeg bare givet lidt op. Hvor er det bare ligemeget at der er beskidt tøj på gulvet i entreen. Hvor er det bare ligemeget, at det tøj jeg har strøget for 5 dage siden stadig hænger på stole ved spisebordet, og hvor er det ligemeget at der står en stige i soveværelset og en halv brusestang foran mit garderobe, som er tømt for rent tøj.
Det hele er ligemeget.
Men det gør ikke noget. Det skal nok komme alt sammen. Ved bare ikke hvornår.
De sidste par uger har været meget mærkelige. Da vi kom hjem fra USA, yep, vi var lige en tur i DC, var vores bad ikke færdig, så vi måtte bo hos Jespers forældre. Det var ikke et problem som sådan, men det var lidt bøvet, siden jeg havde en housewarming jeg skulle forberede. Badet blev heldigvis færdig nogenlunde så vores gæster kunne lave nummer 1, 2 eller 3 (hvis I ikke ved hvad nummer 3 er, er I velkommen til at spørge).
Så i sig selv, var det ikke et problem, men ved det, at vi ikke kunne være hjemme så meget gjorde at vi er kommet bagud med al ting. Vores lejlighed sejler, tøj venter på at blive strøget, opvasken er ikke til at indhente, køleskabet er fyldt med ting der bare skal smides ud og ja- det hele er bare kaos. Jeg kunne også bare smøge ærmerne op og give den en skalle, men jeg er simpelthen drænet for energi. Jeg kan ikke så meget andet efter at have kommet hjem fra fitness, job og fritidsaktiviteter end at ligge på sofaen og blive gal på alle de dumme mennesker der er på tv. (Det med tv må jeg komme ind op et andet tidspunkt.)
Jeg bliver simpelthen nødt til at have styr på det hele, men jeg føler bare det kommer til at tage et par fridage- igen, noget der er fuldstændig umuligt, da jeg ikke kan leve for det sølle beløb jeg får fra SU. Det hele er bare blah... Så den sidste tid har jeg bare givet lidt op. Hvor er det bare ligemeget at der er beskidt tøj på gulvet i entreen. Hvor er det bare ligemeget, at det tøj jeg har strøget for 5 dage siden stadig hænger på stole ved spisebordet, og hvor er det ligemeget at der står en stige i soveværelset og en halv brusestang foran mit garderobe, som er tømt for rent tøj.
Det hele er ligemeget.
Men det gør ikke noget. Det skal nok komme alt sammen. Ved bare ikke hvornår.
lørdag den 21. marts 2009
... en lille pause
Er tager hjem til mine forældre for at holde en pause fra alt. Jeg er så stresset for tiden og nu er det ikke længere kun på grund af job og studie, som det nu ellers plejer at være.
Hmm... jeg kan ikke komme ind på hvad det hele går ud på. Dels fordi det er privat og dels fordi det er alt for kompliceret. Der foregår bare så mange ting og det hele er så pisseuoverskueligt.
Hvad skal man så skrive om? Det er vel unfair, at jeg begynder at snakke om ting, som jeg ikke vil uddybe, så jeg føler lidt jeg bliver nødt til at fylde noget på her, som er super spændende og interessant. Problemet er bare at jeg ikke er super spændende eller interessant. Det er ikke bare noget jeg bilder mig ind, for jeg kan næsten føle det på gamle venner, som jeg ikke længere snakker sammen med. Jeg bilder mig ind, at det er mig der har sagt fra, men hvordan kan jeg egentlig vide om det er rigtigt? Måske er de blevet trætte af, at det er altid dem der skal kontakte mig og bare tænkt det egentlig ikke er besværet længere?
Anyways, det har ikke rigtig noget med sagen af gøre. Jeg er bare træt, og har brug for at klare tankerne med lidt søvn. Men kan simpelthen ikke sove. Jeg har ligget siden ca. kl. 17 i dag og prøvet at hvile mig, men kan bare ikke. Så jeg sidder her i stedet for skriver ting, der ikke giver mening.
Måske burde jeg holde op, før folk begynder at tro at jeg er sindssyg. Ikke at jeg ikke er det. Men vil gerne opretholde en nogenlunde normal facade.
Hmm... jeg kan ikke komme ind på hvad det hele går ud på. Dels fordi det er privat og dels fordi det er alt for kompliceret. Der foregår bare så mange ting og det hele er så pisseuoverskueligt.
Hvad skal man så skrive om? Det er vel unfair, at jeg begynder at snakke om ting, som jeg ikke vil uddybe, så jeg føler lidt jeg bliver nødt til at fylde noget på her, som er super spændende og interessant. Problemet er bare at jeg ikke er super spændende eller interessant. Det er ikke bare noget jeg bilder mig ind, for jeg kan næsten føle det på gamle venner, som jeg ikke længere snakker sammen med. Jeg bilder mig ind, at det er mig der har sagt fra, men hvordan kan jeg egentlig vide om det er rigtigt? Måske er de blevet trætte af, at det er altid dem der skal kontakte mig og bare tænkt det egentlig ikke er besværet længere?
Anyways, det har ikke rigtig noget med sagen af gøre. Jeg er bare træt, og har brug for at klare tankerne med lidt søvn. Men kan simpelthen ikke sove. Jeg har ligget siden ca. kl. 17 i dag og prøvet at hvile mig, men kan bare ikke. Så jeg sidder her i stedet for skriver ting, der ikke giver mening.
Måske burde jeg holde op, før folk begynder at tro at jeg er sindssyg. Ikke at jeg ikke er det. Men vil gerne opretholde en nogenlunde normal facade.
Abonner på:
Opslag (Atom)