torsdag den 5. februar 2009

... jeg kan heller ikke finde ud af noget!

Alt det jeg skrev sidst? Glem det...gider ikke engang at skrive om det... Bare. Glem. Det.

Anyways... nu sidder jeg her og holder en pause fra lektielæsning. Jep, jeg er begyndt i skole igen og indtil videre er jeg helt med. Har næsten læst det jeg skal læse til på tirsdag. 'Hvad inspirerer dig dog til at være flittig, Karla? Gid du vil dele din hemmelighed med os ynkelige dødelige skarnsunger' tænker I alle sammen lige nu, det ved jeg. Men før I svimler over mine akademiske superevner, må jeg erkender, at den eneste grund til at jeg er så flittig er, at jeg har to style bøger på vej hjem til mig, som jeg har tænkt mig at bruge rigtig meget tid på at læse. Style er min last, undskyld feminister.

Speaking of feminister, så skal jeg have mit femi-fag i morgen og jeg glæder mig... sådan kun lidt. Jeg frygter lidt at der sidder 20 vrede overskuds feminister og ser ned på mig fordi jeg har parfume og rigtige sko på i stedet for patchouli-olie og Birkenstocks... men nu må vi se. Måske er de helt almindelige novice-feminister som mig, som synes det er okay at barbere ben når hårene bliver over 10 cm lange.

Andre nyheder og initiativer? Hmm... resultater for mine eksamenerne er kommet ind. Kan ikke huske om jeg skrev om min mundtlige eksamen, men der fik jeg 12/12 og i min skriftlige eksamen (den, jeg havde frygtede rigtig meget for) fik jeg 10/10. Jeg er fuldt tilfreds, selvfølgelig. Rigtig glad og jeg har belønnet mig selv med en bog, en bluse og en kjole. Er det mon nok? Det må banksaldoen afgøre...

Men nu vil jeg fortsætte med at læse... eller måske tage et bad. Har været til ballet og jeg lugter nok mere end jeg tør indrømme.

Ingen kommentarer: