lørdag den 17. januar 2009

Udnyt tiden, for satan!

Er hjemme hos mine forældre og er lige blevet færdig med at æde mig syg i nudler. Nu går alle og laver lidt deres egne ting. Min far ser noget på nettet, min mor laver mere mad og min bror sidder på sit værelse og laver god knows what. Og mig? Ja, jeg tænkte jeg ville catche op på min blogging.

Hvad skal jeg skrive om? Det er helt mærkeligt, for når jeg laver alt andet end at sidde og skrive her, får jeg en masse idéer om hvad jeg skal skrive om. Jeg konstruktere en masse lange, flotte, imponerende sætninger om intelligente, vigtige emner, men når jeg sætter mig foran computeren for at skrive dem ned... Blank. Fuldstændig blank. Det er også derfor jeg har de lister, jeg har om hvad jeg skal skrive om, men aldrig rigtig når frem til at skrive om dem.

Jeg kunne jo skrive om hvad der interesserer mig for tiden. Lige nu afventer jeg svar på om jeg må tage et kursus fra et andet fag på KUA('Postfeminisme, køn og medier'), så akademisk sidder jeg lidt fast og kan ikke rigtig gøre noget. Jeg kunne sidde og læse teksterne eller se de serier der skal ses til kurset, men jeg er doven. Jeg synes, jeg har gjort et kæmpe indsats i december og januar med hensyn til skole, så lige nu er jeg lidt bob-bob-bob omkring tanken om at læse noget akademisk.

Anyways, det der interesserer mig meget for tiden er at komme i form (gennem dans) få ryddet og dekoreret lejligheden og tøj. Faktisk er jeg altid interesseret i tøj, så for folk der kender mig rigtig godt, giver det lidt sig selv, at jeg tænker på det for tiden... for jeg tænker altid på det.

Jeg er rigtig godt på vej med dans. Jeg var til alle mine timer sidste uge (undtagen ekstratræning... man skal heller ikke overdrive) men jeg kan godt mærke jeg skal have lidt kondi- og styrketræning før jeg kommer helt op på samme niveau som sidste semester... siger jeg, som om jeg var i super form... det var jeg ikke, men bedre, det var jeg. Det minder mig om, at jeg skal huske at slæbe mit dansetøj med hjem fra mine forældre (laver mental note).

Og lejligheden? Ja, den har sjovt nok set bedre dage. Jeg skulle have ryddet op straks efter jeg har været op til min sidste eksamen... det var så i mandags og jeg har nok fået ryddet ingenting op. Gah! Det er typisk mig. Jeg laver en masse planer men kan aldrig føre dem ud i virkeligheden. Jeg har dog vasket lidt tøj og ryddet lidt ud... men det ligner stadig jeg ved ikke hvad. Hvis ikke jeg skammede mig så meget, ville jeg lægge et billede op. Men det er virkelig slemt. Der er er dustbunnies under spisebordet, så slemt er det.

Og tøj, ja... det er lidt af et meget overfladisk emne og som en nyfeminisit, skammer jeg mig lidt over hvor meget jeg tænker og går op i det. Nu jeg tænker over det, skammer jeg mig over en del ting... det burde jeg måske også gøre noget ved engang. I hvert fald, så jeg jeg købt et par ting her den sidste tid: en ny pung, en ny skulder taske, tre bluser, to cardigans, fire par jeans, to halstørklæder og et par nye øreringe. Jeg remser ikke op for at sige 'hey se hvad jeg har købt', men mere for at sige... Hvad fanden har jeg lavet?

Jeg er helt vildt glade for tingene, det er slet ikke det, men det er sådan lidt, jeg skal virkelig holde op med at bruge penge på tøj og tilbehør, når jeg er på SU og saldoen ender på nul hver måned. Men det gør vist ikke noget, så længe jeg ligesom allerede har betalt regningerne og købt mad, så vi ikke sulter, for mig gør det ikke så meget... selv om jeg egentlig burde spare op. Men det største problem for mig er... at jeg altid køber ens ting.

De der jeans? 3 ud af dem, har jeg allerede 4 af... samme cut, bare i andre farver. De tre bluser? Ens design, bare i 3 forskellige farver. Halstørklæderne? Begge ternet. Jeg mener... hvad fanden sker der? Det er ikke engang fordi de ting passer sammen stilmæssigt... eller fordi de stadig vækker yey-følelser for mig når jeg bruger dem nu... det gjorde de kun et par dage efter jeg fik dem.

Nu giver det vist ikke mening mere... nu skal jeg styre mig og rent faktisk give mening, så jeg starter lige om. Hvad jeg ville sige er: Jeg har brug for en stil der er alsidig, varieret og konsekvent. Giver det mening? Jeg vil have et klædeskab der inspirere mig og er fyldt med tøj jeg ikke kan vente med at tage på i stedet for et klædeskab der er propfyldt og hele tiden giver mig blah-følelser.

Men hvordan gør jeg det? Jeg skal ligesom have meget forskellige ting for at det kan fungere. Kan jo ikke gå i min hiphop-bukser når jeg er på Novo eller satinbluse når jeg bare er hjemme i weekenden. Jeg tror generelt jeg skal finde ud af hvem og hvad jeg er (nu griner Jesper ad mig igen) og klæde mig efter det. Jeg ved at tøj for mange ikke inspirerer så "dybe" tanker som det gør hos mig, så jeg føler mig lidt latterlig når jeg skriver om det her... men nu har jeg skrevet det og vil ikke slette det. Det ville ligesom være snyd og alt for sceneisættende (er det et ord?) at lade som om jeg ikke går og tænker på noget så latterligt.

Hvad var min pointe? Ja, nu kan jeg ikke huske det, men jeg vil i hvert fald begynde kun at købe ting, som jeg bliver rigtig rigtig rigtig glad for, som passer til den stil jeg gerne vil køre (når jeg har fundet ud af hvad det er) og som jeg ikke allerde har i skabet. Så vil jeg gerne være bedre til at gå i gang... ryd nu bare op! NU! Og så vil jeg gøre rigtig meget ud af min dans og blive rigtig god.


Og spise en masse sushi, nu jeg er i gang... det synes jeg er verdens bedste mål!


Det var nok for langt... og tror ikke nogen når så langt at læse det hele... jeg gider ikke engang selv læse det igennem en gang til. Så bær over med fejlene, kære læser... hvis du er nået så langt :)

Ingen kommentarer: