fredag den 9. januar 2009

En lang hiatus

Har slet ikke skrevet noget hele december måned, fordi jeg bare har været begravet i eksamenslæsning. Jeg havde ikke engang tid til rigtig at komme ind i julehumør eller føle, at det er blevet et nyt år. Synes det er så ærgeligt man ikke ligesom alle andre ligesom kan sige, 'det er et nyt år, så skal jeg rigtig starte om, have nytårsfortsæt som jeg ikke kan holde...bla bla bla'. Da jeg stadig have løse eksamenspartier fra sidste år, så synes jeg ikke jeg rigtig kan gøre det samme og det gør mig en smule øv i hatten. Vil virkelig bare sådan forlade 2008,for selv om det har været et godt år, var det stadig rimelig hårdt... det er det sådan set stadig.

I går var jeg til skriftlig eksamen på skolen. Det varede så 6 timer. Ja! Hele. 6. Timer. Det var så røvnederen. Det var hundekoldt, jeg havde ikke forberedt mig nok og jeg kunne godt have gjort det bedre. Brugte måske en time på at få 10-15 linier til at give mening og da jeg tænkte 'nu må de være gode nok' gav de ligesom ikke rigtig mening i forhold til resten af opgaven. Men det gik dog fint i forhold til hvad jeg havde regnet med. Havde nemlig kun læst 1 bog ud af de 6 jeg opgav... de resterende 5 havde jeg sådan bare kigget lidt i... sekundærlitteratur havde jeg læst og det gav pote. Håber jeg.

Hvad ellers? Ja, nu sidder jeg bare lidt her på biblioteket og venter på min studiekammerat Malene så vi kan gennemgå hvad vi har forberedt til vores respektive eksamener på mandag. Jeg har ikke forberedt noget for brugte resten af dagen i går på at sige til mig selv at det var synd for mig at jeg var til eksamen, så jeg havde fortjent en lille (and by lille I mean stor) pause. Malene blev advaret, men hun ville mødes alligevel. Dejligt :)

Hmm... Jeg tænkte faktisk på at uploade nogle billeder, men siden det her var en lidt spontan post, har jeg ikke lige nogen ved hånden. Men jeg tænkte måske på at tage billeder af de forskellige shoppefund jeg har gjort mig de sidste uger. Eksamenslæsning får virkelig en til at bruge ekstra lang tid på at kigge i butikkerne inden man tager hjem igen og læser.

Så... det gør jeg nok senere :)

Ingen kommentarer: