torsdag den 5. marts 2009

Sukkerkur

Det har igen været alt for længe siden sidst... Ingen undskyldninger denne gang, udover at jeg er en doven skarnsunge.

I går var jeg på cafe med min veninde Marie. Vi sad og kværnede uafbrudt løs, som vi altid gør og vi kom til at snakke om dårlige vaner. Vi snakkede især om dårlige madvaner, herunder sukker. Jeg elsker sukker... selvfølgelig æder jeg ikke bare sådan ren sukker, men alt tilsat sukker (slik, chokolade, is, kage, spaghettisovs... ja, jeg tilsætter sukker i min spaghettisovs) er gourmet for mig. Mmm... bare tanken om det...

Anyways, Marie fortalte mig, at hun havde samme svaghed, men har overkommet det ved simpelthen bare stoppe med at spise sukker. Kold tyrker. Jeg har ikke særlig meget disciplin, så jeg sagde til hende, at det altså ikke ville virke for mig. Når jeg forbyder mig selv noget, bliver det det eneste jeg har lyst til at spise. Marie insisterede på at det virker for når man har været sukkerfri i en uge, holder man op med at savne det. Faktisk sagde hun at det nærmest blev ulækkert at spise sukker, når man har vænnet sig af med det. Så jeg tænkte... det prøver vi lige!

Jeg kan meget godt lide at have småprojekter... de er små fordi jeg aldrig interesserer mig for dem længere end et par dage... og jeg sad og lige manglede en for tiden, så jeg tror sukkerkuren er ugens projekt. En hel uge... det er faktisk et kæmpe projekt for mig! Og i dag, som selvfølgelig er første dag, er det gået meget godt. Ingen chokolademadder til morgenmad (vi havde alligevel ikke noget brød, så det var ikke fordi det var svært) og ingen kage efter frokost... succes!

Nu må vi se hvordan resten af dagen går... jeg skal ballet her til eftermiddag og jeg plejer altid at været noget så sukkersulten efter det.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

du skal bare kværne nogle bananer i stedet. Det har lidt samme effekt (på mig).