mandag den 20. oktober 2008

Just Another Manic Monday

... I wish it was sunday. Gid det virkelig var søndag. Søndag er altid så hyggelig, synes jeg, hvis man ikke skal arbejde. Heldigvis havde jeg fri i går og man må sige jeg fik hygget mig en masse. Jeg fik ikke bacon som jeg havde planlagt i mandags, men dagen startede alligevel godt med lidt morgenbrød fra vores lokale østeuropæiske bager. Det er ikke mere ved den historie... jeg ville gerne have skrevet en lille sjov anekdote om det, men desværre har jeg ikke været der nok gange til at have oplevet det vildt store. Dog er det skægt i sig selv at de er etniske-

etnisk = sjovt. Altid.

Senere på dagen stod det på mere renovering i lejligheden. Eller... Jespers far knoklede, mens Jesper så på og jeg tog hen til min kære Jill, som også lige er flyttet. Det var så hyggeligt og vi fnisede som to småpiger der lige havde set en blotter. Jeg glæder mig til min egen lejlighed bliver ordnet så jeg kan invitere hende over for at glo ind ad mine naboers vinduer. De er nemlig blottere. Sidste weekend så Jesper og jeg en kvinde skifte fra undertøj til stuepigeuniform og kaninører. Og for at par morgener siden så jeg en mand der trak gardinerne fra før han tog sine bukser på... i ghettoen, hvor jeg voksede op gjorde man det omvendt.

Ellers har alt været ganske almindeligt og der er ikke sket særlig meget ud over at vi har fået en seng. Så nu bor vi i vores lejlighed mere ellere mindre officielt.

Jeg ved ikke engang hvorfor jeg startede et nyt indlæg i dag, da der er absolut ingenting at fortælle. Måske er det fordi jeg vil udsætte den Paul Auster bog der skal læses til på onsdag-måske er det fordi jeg snart skal på arbejde og ikke gider at gøre mig klar til at komme afsted- måske er det fordi jeg skal have vasket vores lagen, som skulle have været vasket for et par dage siden- måske er jeg bare så selvcentreret, at jeg vil læse mine egne tanker på skrift mindst en gang om ugen?

Måske skulle jeg bare komme i gang istedet for at tænke over det.

Ingen kommentarer: