onsdag den 8. oktober 2008

Vi back tracker lige engang...

Sidst jeg skrev var i mandags... nu er det onsdag aften og en masse ting er hændt- en masse kedlige ting vel og mærke, men ikke desto mindre er de hændt. Og nu vil jeg remse dem op for jer, kære læsere (dvs. Jesper, Katrine, Christina T. og forhåbentlig Tanja).

Jeg er lige kommet hjem fra Tivoli, hvor der var lysfest. Jeg var der med min bror og vi prøvede kun et par ting- dels fordi det var koldt, men mest fordi jeg havde spist pizza og pomfritter i umenneskelige mængder og ville helst ikke kaste det op igen. Ikke lige i dag. Men vi fik prøvede minen, rutjebanen (x2) og karusellen. Karusellen var nok bedst. Jeg fik lov til at sidde på den store giraf, noget som jeg aldrig har prøvet før... det var så fedt- især fordi alle de andre møgunger ville sidde på den. Tag den!

Inden det var jeg på arbejde med Tanja og Christina T. i bamsebutikken- det var egentlig rigtig meget hyggeligt selvom vi ikke kunne snik-snakke så meget, fordi bossen var nede og hjælpe til. Øv-øv, det er ellers så hyggeligt når vi bare kan stå og sludre og ikke passe vores arbejde, men nej, ikke i dag. Anyways, det var okay, for tiden gik stærkt.

Før det var jeg i skole, hvor jeg endnu engang ikke havde læst til timen. Denne gang var det dog ikke min skyld. Bogen var ikke kommet hos boghandleren og halvdelen af holdet havde heller ikke kunne få fat i den. Så de fleste af os sad som idioter og bare nikkede hele timen i gennem. Jeg gjorde i hvert fald- jeg skulle have stemt for at få flytte timen til næste uge, som hun foreslog vi skulle. Men gjorde det ikke fordi det ville gå ud over min ferie.
Jeg elsker ferie... ferie er som at ligge på en varm strand hvor vandet er smeltet chokolade... og sandet er... jeg ved det ikke. Jeg ved ikke helt hvor jeg var på vej hen med den analogi. I hvert fald, så brugte jeg timen på at undre mig over om jeg nogensinde bliver lige så dygtig som den lærer der underviste. Hun ved så meget og er rigtig meget god til at udtrykke sig. Jeg vil jo gerne undervise på universitetet engang... så må jeg nok oppe mig og læse til timerne... det må være det første skridt.

Dagen startede ellers meget godt. Jeg vågnede for første gang i lejligheden og vi spiste morgenmad der for første gang. Jeg er ret besat af "første gange" så jeg tog billeder :) Luftmadrassen, som vi havde sovet på var dog ikke særlig medgørlig. Midt om natten vågnede jeg fordi vi var sunket ned i den. Luften havde simpelthen sevet ud. Da det var midt om natten, kunne vi ikke gøre så meget og vi måtte bare blive liggende og håbe på det bedste. Da vi så kunne være det bekendt at lade pumpen køre igen (ca. kl. 7) gjorde vi det, men da havde vi allerede fået skæve ryggrade. Yey for ondt i ryggen. Men udover det var det dejligt... det er så fedt at vågne op et sted, der er helt sin egen :)

Madrassen så ellers lovende ud da vi kom hjem fra balletten og havde spist aftensmad for første gang i lejligheden (yep, det tog jeg også billeder af). Forestillingen var rigtig god- selvom jeg nu synes at solisten så lidt træt ud. Måske forståeligt nok, da balletdansere aldrig spiser noget ;) Men hun var nu dygtig. Var lidt skuffet over Yao Wei i forestillingen dog. Hun plejer ellers at være super flot og dygtig, men hendes linier var ikke som jeg husker dem... hun skulle virkelig styre sine håndled.
Man skulle tro danserne ville gøre sig umage lige den aften, da Dronningen var der. Yessir, hun var der for at se den samme forestilling som ghettopigen Karla også var inde og se. Og det er sket før en anden gang, da vi var inde og se Sylfiden (sikke jeg kan!).

Var på arbejde inden vi tog til balletten. Novo Nordisk er nok det bedste sted jeg har arbejdet nogensinde! Det er i hvert fald første gang jeg ikke har haft lyst til at tælle ned til når jeg har fri. Man sidder bare og arbejder i sit eget tempo, holder pause når man vil og så har de verdens bedste kantineording. Hvad mere kan en simpel pige ønske sig?

Anyways... mandag aften var rimelig begivenhedsløs. Jeg skulle ikke undervise alligevel, så jeg tog ud og shoppede for de penge jeg ikke tjente den aften. Fik ikke købt noget spændende- en cardigan som jeg allerede har, hårelastikker og underhakkere... man kan aldrig få nok underhakkere-især hvis man ikke vasker tøj så tit.

Det var det, tror jeg... undskyld, hvis denne post ikke er så spændende eller fyldt med vise ord som I kan gumle lidt over (tak, Christina) men jeg er sådan en lille smule træt. Det har været nogle lange dage :)

I morgen står det på arbejde og ballet. Forhåbentligt kan jeg få nogle gode historier med til jer.

Ingen kommentarer: