A House is Not a Home

Det skulle min og Jespers blog hedde. Det skulle handle om vores lejlighed og hvordan den går fra skrot til slot, som tv3 ville formulere det. Vi skulle sætte billeder op og fortælle om den vidunderlige hurtige fremgang af forskønnelsen. Nu har vi haft nøglerne i to uger og vi har ikke engang oprettet bloggen endnu. Vi har dog været godt i gang. Vi er har taget det meste af tapettet af i stuen og det skulle helst være klar til at blive malet engang næste uge... kræver jeg. Sofaen skulle gerne blive budt velkommen i en nymalet stue. Dog ikke helt nymalet.

Vores seng kommer i morgen. Og det betyder en ting: ikke længere skæv ryggrad. Av, av...vi sov på luftmadrassen igen i lørdags og der besluttede vi os for aldrig gøre det igen. Fuck, hvor havde jeg ondt i ryggen (har stadig) og var så svimmel hele søndag- tror enten jeg fik det af den måde madrassen bevægede sig på, når man lå på den eller plastik-lugten af den... måske begge dele. Men sengen er på vej så yey... Vi har også fået et klædeskab derinde og det kan jeg godt lide, for jeg kan godt lide at sætte tøj på plads, ja... jeg er mærkelig.

Hmm... jeg har efterårsferie... men kun fra skole. Skal på arbejde hver dag denne uge undtagen søndag, så der tror jeg, jeg rigtig skal hygge mig med (u)lækker morgenmad med æg, bacon, toast og masser af Jesper. Det er så ynkeligt, at jeg allerede glæder mig til det her mandag aften. Tænk allerede at være så træt af at arbejde i en alder af 23. Jeg har ikke engang et rigtig job- kun tre odd jobs, som intet har med min uddannelse at gøre. Jo, altså det ene har, men alligevel.

I morgen skal jeg bare på arbejde og op i lejligheden og være Hausfrau Winnie (endnu et tv3-udtryk, dog et, som jeg er rimelig sikker på ikke findes). Vi skal vente på vores seng og bo der rigtigt for første gang med rigtig aftensmad og hygge. Jeg glæder mig så meget! Nu vil jeg ikke kede folk (eller mig selv) længere. Skrev en alt for lang post sidst og vil ikke gøre det igen.

...numse.